Hvem er EB-MAALMAND.DK

//Hvem er EB-MAALMAND.DK

Hvem er EB-MAALMAND.DK

Hvem står bag EB-MAALMAND.DK?

EB-MAALMAND blev startet i 2006 af Jimmy Hansen som også er ejer EB-MAALMAND i dag.

Det stod hurtigt klart at der i Danmark var et generelt behov for at få trænet og udviklet dygtige målmænd, og derfor blev det besluttet at starte EB-MAALMAND.

I dag arrangerer vi jævnligt målmandscamp hvor vi virkelig kan gå i dybden med de forskellige detaljer indenfor målmandstræningen, og vi har efterhånden mange gengangere og vi lægger stor vægt på at vi har et sjovt og socialt sammenhold, selvom vi træner hårdt.

Jeg er selv far til Martin Hansen som i dag står på mål for Den Haag i Æresdivisionen i Holland, hvortil han kom fra FC Nordsjælland. Martin kom til Liverpool FC som 15-årig fra Brøndby IF, hvor han kom på kontrakt. Jeg har fulgt hans karriere i England og har fået knyttet rigtig mange venskaber og skabt en masse kontakter til personer indenfor den professionelle fodboldverden.

Vi anvender med jævne mellemrum gæstetrænere, som alle har det til fælles, at de ved hvad der kræves for at være målmand på øverste niveau, John Achterberg er i dag målmandstræner for Liverpools Premier League hold med Brendan Rodgers som cheftræner. John har ved flere lejligheder deltaget i EB-MAALMANDS målmandscamps i Danmark. Min søn Martin er heller ikke bleg for at komme forbi og give ud af sine erfaringer, som kommer alle målmænd til gode.

Jimmy Hansens CV.

  • Indehaver EB-Maalmand
  • Tidligere divisions målmand i Holbæk, Brønshøj og Rødovre
  • Målmandstræner i Vellinge IF, Lejre FC, Frem BK, Tjørring IF (Jylland), Vindinge IF og Stenlille IF
  • Scout for Liverpool FC
  • Samarbejder med målmandstrænere på Liverpools Fodbold Academy
  • T-trænerkursus og UEFA licens M-1 M-2, DBU
  • Erfaring fra engelsk målmandstræning
2018-04-01T23:32:56+00:00