EB-Maalmand har i sidste uge indgået et samarbejde med Bjärred IF og klubber i omegnen om at lave et målmandsakademi med børn fra 12 år og op.

Samarbejdet giver målmænd en unik chance for at være i et miljø med andre målmænd som har alle stor lyst til at lære en masse samt udvikle deres nuværende spil.

Fokusområderne ved akademiet bliver at udvikle og blive en “moderne” målmand.

Derudover kommer vi også til at fokusere på:

  • Faldeteknik
  • Placering
  • Gribeteknik
  • Spillet med fødderne, udspark og udkast
  • Reflekstræning
  • Og meget, meget mere!

Vi vil også give målmændene nogle mentale værktøjer til at håndtere fremtidens udfordringer.

Vi kan derudover melde at vi arbejder kraftigt på at få et målmandsakademi på Sjælland og Jylland. Skulle din klub være interesseret i dette, så kontakt EB-Maalmand via kontaktformularen.